Spring til hovedindhold

Udvalgsmøder og aktiviteter

Det følgende er en oversigt over udvalgets mødet og aktiviteter. Resumeer fra afholdte møder, samt eventuelle powerpoints kan findes nederst på siden.


1. møde: Opstart og rammer

På 1. møde var der fokus på at give en kort intro til de udfordringer der er i kommunen ift. klima og natur og hvordan den grønne trepartsaftale kommer til at påvirke kommunen gennem omlægning af arealer.

Vi drøftede hvad udvalget har brug for af viden, for at kunne komme med anbefalinger om, hvordan kommunen skal komme i mål med omlægningsopgaven.

Og så var der generelt bred enighed om, at dialog, samarbejde og åbne rammer er vigtige begreber at have med i arbejdet.


2. møde: ordninger og indsatskrav

På 2. møde præsenterede en udtagningskonsulent de forskellige ordninger for udtagning og de økonomiske vilkår. Vi hørte bl.a. om værditabsmodellen og at man kan beholde grundbetalingen for projektarealer, selvom de er taget ud af drift.

De statslige kvælstofindsatskrav blev præsenteret for oplandet til Roskilde Fjord og Isefjord.

Udvalget drøftede og kom med anbefalinger til hvilke virkemidler som er vigtige for at lodsejere vil deltage frivilligt i projekter, hvordan man bedst kan formidle den relevante viden om hele Grøn Trepart til kommunens lodsejere og kom med anbefalinger til en procesplan for udtagningsprojekter.


3. møde: Udflugt

Projektudvalget har været på udflugt til Bredvig Sø, som er et allerede udført kvælstofvådområde-projekt. Her blev der talt om synergier i udtagningsprojekter, fx mellem kvælstoftilbageholdelse, biodiversitet og rekreative elementer, men også hvilke udfordringer der er, hvis et projekt skal have flere formål.

Bagefter tog projektudvalget ud til et større drænsystem ved Venslev, hvor de bevægede sig fra toppen af drænsystemet og ned til udløb i Isefjord. Undervejs blev det drøftet, hvordan dræn- og vandløb binder områder sammen på tværs af lange afstande og vigtigheden af at vurdere påvirkningerne langs hele drænsystemer, når man tegner et projekt.

Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.