Se projektforslaget

Hovedidé

Kystbeskyttelse kan være et teknisk anlæg, men i Frederikssund Kommune har vi besluttet, at projektet skal kunne noget mere end dét. Projektet skal ikke blot beskytte imod oversvømmelse af byen, men det skal også tilføre liv og kvaliteter til byrummene bl.a. ved havnen. Det er dét vi kalder merværdi.

I dette projekt har vi haft særligt fokus på:

1. Forbundet by: der skal skabes forbindelser i byen mellem funktioner og knudepunkter, og ikke mindst forbindelser til naturen.
2. Plads til byliv: borgerne skal opleve, at der er steder i byen, hvor de har lyst at opholde sig hele året rundt.
3. Tryg by: Frederikssund skal opleves tilgængelig, inviterende og sikker at færdes i.

Kystbeskyttelsen strækker sig over flere delområder. Herunder beskrives kystbeskyttelseselementer og merværdi inden for hvert delområde.

A) Området ved Toldboden

I det nordlige projektområde består kystbeskyttelsen af en lav mur i det eksisterende grønne område med birketræer ved den kommunale toiletbygning, en hævning af parkeringspladsen mellem Færgevej og Nordre Pakhusvej og en beskyttelsesmur langs med Toldbodens matrikel. Beskyttelsesmuren opføres med ca. 50 cm afstand til matrikelskel og til Toldbodens træterrasse, omkring en trinhøjde højere end terrassens niveau.

På visualiseringerne ses beskyttelsesmuren med skot-åbning, der sikrer fortsat niveaufri adgang fra Færgevej. Øverste visualisering ses fra nord, nederste ses fra syd.

B) Havnepladsen

Hovedidéen i projektet udfolder sig på havnepladsen, hvor få, stærke elementer introduceres: muren og keglestubben. Disse elementer organiserer pladsen og skaber forskellige muligheder uden en fast programmering.

Kystbeskyttelsen består af en beskyttelsesmur med skotåbninger, som kan lukkes ved højvande. Muren, der udformes som en 85 meter lang cirkelbue i stål, bliver byens længste bænk. Bænkens sæde består af et trædæk, som placeres på toppen af cirkelbuen. Denne robuste struktur orienterer pladsen mod vandet og iscenesætter havnebassinet, samtidig med at den leder fodgængere fra Havnegade mod keglestubben. Cirkelslaget opdeler også området mellem de hårde og bløde trafikanter samt mellem den tørre og våde side.

Keglestubben har både en rumdannende og praktisk funktion. Ved at hæve terrænet skabes der opholdsrum og en tilgængelig overgang. Kombinationen af muren og keglestubben skaber varierede højder på muren til forskellige formål. Keglestubbens hældning er tilgængelig for gående, kørestolsbrugere, cyklister og beredskabskøretøjer. Den er belagt med gule klinker og udformet, så den indbyder til ophold. Cirkelbænken og keglestubben giver byen et nyt opholdsmøbel og en flade til særlige aktiviteter på havnepladsen året rundt.

Projektforslaget indeholder også elementer, der forbedrer havnepladsen som byrum. Langs Færgevej er der planlagt bede med træer, som afskærmer mod biltrafik, men stadig tillader udsyn til havnebassinet. Fodgængerovergangen over Færgevej flyttes mod vest for at flugte med trafikken fra Havnegade. Langs Havnegade foreslås en række træer, som understreger forbindelsen mellem byen, havnen og den gamle akse til Kalvøvej.

På visualiseringen ses ankomsten til havnepladsen fra Havnegade.

På visualiseringerne ses beskyttelsesmuren (cirkelbænken) og keglestubben, på hhv. en solskinsdag og en højvandssituation.

C) Amsterdamhusene

Kystbeskyttelsen langs med Amsterdamhusene udformes som en beskyttelsesmur, i forlængelse af cirkelbænken på havnepladsen. Muren placeres med ca. 2,5 meters afstand til Amsterdamhusenes stakit, sådan at det er muligt at passere strækningen på indersiden af beskyttelsesmuren. Dette giver mulighed for at fastholde de nuværende nedgange fra Amsterdamhusenes terrasser til havnekajen. Der skal etableres et enkelt skot i beskyttelsesmuren ved indgangen i terrænniveau mellem Amsterdamhusene nr. 27 og 28. På ydersiden af beskyttelsesmuren laves der et plantebed og det eksisterende byrumsinventar fastholdes.

Langs Berntsens Kanal består kystbeskyttelsen af en mur imellem det grønne areal langs med vandet og det belagte areal til færdsel. Lang med muren etableres der plantebede på indersiden af muren og de eksisterende bænke fastholdes.

På visualiseringerne ses beskyttelsesmuren. Øverste billeder er et perspektiv set fra syd mod nord. Nederste billede er et perspektiv set fra nord mod syd.

D) Stenværksvej

På Stenværksvej består beskyttelsen af en spunsvæg langs med Berntsens Kanal, en vejhævning og jorddige på den sydlige side af vejen. Vejen forbliver to-sporet, men fortov og cykelsti nedlægges for at skabe plads til jorddiget.

E) Sillebro Å

Strækningen langs med Sillebro Å er i dag en grussti på et dige. Mange steder er terrænet min. kote +2,50. Der er dog enkelte steder, hvor stien skal hæves lidt for at udgøre kystbeskyttelsen til det ønskede niveau. Langs med åen arbejdes der med at tynde ud i beplantningen på udvalgte steder for at øge trygheden på stien.

Næste skridt

Med et godkendt projektforslag udarbejdes der et myndighedsprojekt og ansøgning til kystmyndigheden om tilladelse til at opføre kystbeskyttelse. Når denne tilladelse er opnået, skal projektet projekteres, hvorefter projektet skal i udbud.

Det er forhåbningen at anlægsprojektet kan gå i gang i sidste halvdel af 2025, og stå færdigt i 2026.