Spring til hovedindhold

Læs rapporten

Her kan du læse de indsamlede pointer og ideer fra borgerinddragelsen i sommeren og efteråret 2022. Formålet med rapporten er at opsummere ideer fra borgerne til, hvordan kystsikringen kan bidrage positivt til bylivet i Frederikssund by.

Rapporten kan downloades i bunden af denne side

Rapporten af udarbejdet for Frederikssund Kommune af Arki_Lab.

Billede af rapportens forside

Rapporten indeholder en gennemgang af baggrunden for projektet, en bylivsanalyse baseret på borgernes inputs og en opsamling af drømme og idéer til, hvad kystsikringen kan bidrage med. Derudover er der en gennemgang af inddragelsesprocessen og en oversigt over det videre forløb.


Bylivsanalysens hovedpointer

Rapportens bylivsanalyse centrerer sig særligt om tre emner, der er gået igen i løbet af inddragelsen: forbindelser, byliv og tryghed.

Forbundet by

Et centralt princip i rapporten er, at Frederikssunds forskellige områder skal forbindes bedre til hinanden. Det handler i høj grad om at forbinde byen bedre til fjorden, samt at understøtte en følelse af Frederikssund by som en sammenhængende helhed.

Plads til byliv

Rigtig mange borgere har givet udtryk for, at de ønsker flere steder i byen, hvor det er rart at opholde sig - for unge såvel som for ældre. Derfor skal kystsikringen være med til at skabe flere muligheder for ophold og leg i byrummet. Der skal også arbejdes med at områder som Havnepladsen og kajen langs Amsterdamhusene skal være mere indbydende som opholdsrum 

Tryg by

Det er vigtigt at kystsikringsprojektet bidrager til, at Frederikssund er en tryg by at bo og færdes i for alle. Mange borgere — og særligt de unge — har kommet med gode idéer til, hvordan byen kan blive et endnu tryggere sted at være. Det skal blandt andet gøres med øget belysning i udvalgte områder og flottere og mere behagelig beplantning.


Projektområderne - inspirationstegninger på baggrund af borgernes input

Havnepladsen

På illustrationen er en sammenfatning af borgernes inputs og ønsker for fremtidens havneplads. Her handler det især om at skabe plads og muligheder for fælles samvær gennem idéer om en multifunktionel plads til kulturoplevelser som koncerter, markeder, foodtrucks og en storskærm til sportsevents. Der er ligeledes idéer fra borgerne om at gøre pladsen mere behagelig at opholde sig på bl.a. gennem byrumsmøbler, der skærmer for vind, en grøn afskærmning for trafikken og hyggelig belysning, der gør pladsen behagelig i aftentimerne og udenfor sommersæsonen.

Samtidig skal udsynet og kontakten til vandet beholdes. Det ses i idéer som ophold ved og i vandet på den spanske trappe, samt aktiviteter i havnebassinet via udlejning af paddelboards og goboats.

Illustration

Tegningen er et forsøg på at illustrere de indsamlede idéer. Det er ikke den endelige plan eller vision for området.


Kajen foran Amsterdamhusene

På illustrationen ses en sammenfatning af borgernes inputs og ønsker for fremtidens kaj foran Amsterdamhusene. Her fremhæves ønskerne om kultur og kunst langs kajen med borgernes idéer om udskiftlige kunstinstallationer, skulpturer og spændende byrumsmøbler. Det kunsteriske element går igen i idéerne til at øge belysning. Det er alt fra farverig belysning, lys i belægningen for at skabe et spændende vejforløb til belysning i vandet for at fremhæve vandet i aftentimerne.

Kontakten til vandet og aktiviteter deri er også et gennemgående tema for borgernes idéer til fremtidens kaj. Her er idéer om at skabe en havnekant og platform ved vandet, som kan bruges til leg i og ved vandet.

Illustration

Tegningen er et forsøg på at illustrere de indsamlede idéer. Det er ikke den endelige plan eller vision for området.



Stien langs Sillebro Å

Eftersom stien langs åen er et område med et langt forløb, bliver det her præsenteret to illustrationer til at vise borgernes ønsker til forløbet.

Et gennemgående tema i borgernes idéer handler om at beplantningen. Det er især ønsker om at tæmme beplantningen for at skabe bedre udsyn til åen, samt at styrke fremkommeligheden på stien.

Der er ligeledes idéer til at styrke oplevelsesværdien af stien, ved at skabe variation i beplantning, gøre stien mere snoet og ved brug af wayfinding. Dog handler idéerne om oplevelsesværdien også om blot at være i naturen gennem adgangen til åen med en kabelplatform, flere broer og siddepladser.

Tegningerne er et forsøg på at illustrere de indsamlede idéer. Det er ikke den endelige plan eller vision for området.

Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.