Kom til indvielse af prøvehandlinger på Bløden den 29. maj kl. 16.00
Udvalg for Frederikssund bymidte – liv og handel inviterer til indvielse af prøvehandlinger i Frederikssund bymidte.
Indvielsen finder sted på Bløden kl. 16.00-16.45.
Projektudvalget har det seneste år arbejdet med hvilke tiltag, der kan understøtte livet i Frederikssund by. Projektudvalget har valgt at afprøve nogle fysiske tiltag i byen hen over sommeren. Det er nogle midlertidige installationer, der skal afprøve, om de giver en positiv effekt for byen. Herefter vil udvalget evaluere på tiltagene, og komme med sine færdigbearbejdede anbefalinger til byen, der bliver overleveret til Byrådet til september.
Til indvielsen vil projektudvalget præsentere prøvehandlingerne, og sætte ord på hvilken effekt de ønskes at have.
Disse midlertidige installationer, her kaldet prøvehandlinger, indvies denne eftermiddag:
- Pegeskilte på tre lokationer i byen, der skal pege gående i retning af forskellige byfunktioner.
- Lysinstallation på Bløden, der skal være stemningsgivende og tryghedsskabende.
- Et visuelt værk, der skal iscenesætte gårdrummet ved Biblioteket.
- Skilte i udvalgte passager fra gågaden til Bløden, for tydeliggørelse af forbindelserne.
Hvis Udvalg for Plan og teknik beslutter det på deres udvalgsmøde i juni, vil der også igangsættes en afprøvning af cykelsti igennem Jernbanegade. Denne prøvehandling indvies derfor ikke denne eftermiddag, da projektudvalget afventer Plan og tekniks beslutning.
Vi håber at se jer til indvielse på Bløden den 29. maj kl. 16!
Begivenheder
Tidligere begivenheder

Begivenhedsdato: maj 29., 2024 fra 14:00 til 14:45.
Bløden
3 deltagere

