Hvorfor skal vi beskytte bymidten mod havvand?

Digelaget Bløden

Vandstanden stiger i hele Danmark pga. klimaforandringer. Samtidig oplever vi flere og kraftigere storme, som kan oversvømme områder tæt på kysten. 

Dele af Frederikssund ligger meget lavt – nogle steder sågar under havets overflade. Da Frederikssund ligger ud til Roskilde Fjord, er byen i risiko for oversvømmelse. Derfor igangsætter Frederikssund Kommune kystbeskyttelsesprojektet ”Frederikssund møder vandet – livet mellem by og fjord”, der omfatter Frederikssund midtby.

Det lyserøde område på kortet herunder viser det område, der skal beskyttes i projektet. Området er omfattet af det tidligere ’Bløden Digelag’, som er et område kommunen er ansvarlig for at beskytte. Kommunen overtog Digelaget Blødens forpligtelser til at beskytte Frederikssund Bymidte mod vand i 1970’erne. 

Det grønne areal er projektområderne, hvor der skal anlægges kystsikring. Det lyserøde areal er området omfattet af ’Bløden Digelag’, som beskyttes i projektet.

Kystbeskyttelse med merværdi i Frederikssund bymidte

Byrådet er optaget af at få udviklet løsninger, der gør mere, end at kystbeskytte mod stormflod og havvandsstigninger. Kystsikringen skal i lige så høj grad bidrage til byliv i Frederikssund bymidte, og skabe en stærkere forbindelse mellem byen og vandet. Derfor er der afholdt en omfattende borgerinddragelse og bylivsanalyse i sommeren 2022, for at blive klogere på, hvordan projektet kan bidrage til byens liv.

Du kan se hvad der kom ud af inddragelsesprocessen her:

Læs rapporten

Hvordan rammes byen af vandet, hvis uheldet er ude, og hvordan beskytter vi byen i dag?

I dag beskyttes byen med watertubes, i tilfælde af stormflodsvarslinger. Dette er en ressourcetung løsning. Frederikssund Kommune ønsker at udarbejde en robust beskyttelse af byen, som er permanent og derfor giver mindst muligt arbejdet til beredskabet i tilfælde af stormflodsvarsling.

Foto taget af Preben Gøttsche, efter stormen Bodil 2013.

Stigning til kote 1,5

Når vandet stiger til kote 1,5 (dvs. til 1,5 m over dagligt vande), er bymidten ikke udsat. Det kan de nuværende diger klare, og de kan også klare lidt mere end det. Ved varslinger om stormflod ved man dog ikke præcis, hvor høj den faktiske vandstand bliver. Det kan derfor godt være, at der sættes watertubes op på havnen, selvom det viser sig at vandet ikke når op over kajens kant.

Ordforklaring - kote: En kote er højden på et bestemt terrænpunkt. Kote 0 er middelvandstanden i Danmark, dvs. havets overflade. Kote 1,5 betyder 1 meter og 50 cm over den normale vandstand.

Stigning til kote 1,8

Hvis vandet stiger til kote 1,8, er bymidten truet af oversvømmelse. I dag håndteres det ved at sætte watertubes op på havnen, som forhåbentlig sørger for, at der ikke sker oversvømmelser i bymidten. Watertubes er sårbare. Der kan gå hul på dem, og så virker de ikke mere. Hvis vandet stiger til kote 1,8, og løber ind i bymidten, vil området, der er vist med blåt på kortet herunder, blive oversvømmet. Som det ses på kortet, er det meget store dele af midtbyen, der bliver oversvømmet.

Det blå areal er de områder, som vil blive berørt af vand, ved en havvandsstigning til kote 1,8. De grønne areal er projektområderne. 

Stigning til kote 2,25

Hvis vandet stiger til kote 2,25 vil watertubes vil være væsentligt mere påvirkede af havets kræfter, end de er ved en vandstand i kote 1,8. Men der er mulighed for, at det kan redde mange værdier i bymidten og redde borgerne fra at opleve oversvømmede huse igen. Hvis vandet løber ind i bymidten, vil området, som vist med blåt på kortet herunder, blive oversvømmet. Som det ses på kortet, er det meget store dele af midtbyen, der bliver oversvømmet. Det ses også, at det oversvømmede areal ikke er meget større, end ved en oversvømmelse med vand til kote 1,8. Der er imidlertid mange yderligere bygninger, der vil blive ramt i den nordlige del af bymidten.

Det blå areal er de områder, som vil blive berørt af vand, ved en havvandsstigning til kote 2,5. De grønne areal er projektområderne.