De unges visioner for Frederikssund
Som en del af borgerinddragelsen omkring kystsikringen i Frederikssund, har elever fra Ådalen skole gennemført et undervisningsforløb om kystsikring. I den forbindelse har 9. klasser deltaget i en konkurrence, hvor de præsenterede deres bud på, hvordan fremtidens Frederikssund Havn kunne se ud, for kommunen i torsdags.

Blandt alle de gode projekter blev Loui og Amalie valgt som det bedste, og de vandt derfor biografbilletter til Sillebro centrets biograf. Loui og Amalie vandt, fordi de havde lavet en løsning, der talte rigtig fint ind i Frederikssunds historie og kultur med referencer til vikinger og forholdet til fjorden. De har ladet sig inspirere af Le Mur i Lemvig og har tegnet en lignende løsning omkring havnepladsen. Klik på filerne i bunden af denne side, for at se både Loui og Amalies forslag, og alle de andre spændende projekter!

Elever på Ådalens skole er har desuden været med i en workshop med andre borgere fra Frederikssund, hvor de har delt og diskuteret deres oplevelser med og idéer for byen og kystsikringen. De har også brugt særligt udviklet undervisningsmateriale, deltaget i en spørgeskemaundersøgelse og lavet collager med ArkiCity-appen, hvor de har illustreret deres ønsker og drømme for Frederikssund by.


