Spring til hovedindhold

Udsmykning af mur

Fra "Se de indsendte idéer"

Gå til projektet

Udsmykning af mur

 

En kystbeskyttelse i Frederikssund by vil uvægerligt have karakter af en mur – en mur kombineret med diverse opholds- og aktivitetsmuligheder, en mur med åbninger der i givet fald kan lukkes, en mur der visse steder måske kan være gennemsigtig, en mur med udsmykning…

 

Hvis der et sted i denne mur er plads til en længere udsmykning, har byen faktisk en sådan ’på lager’. Det drejer sig om et stort keramikrelief i to sektioner i alt cirka 19 meter langt. Det er fremstillet af Frederikssund-keramikeren Haakon Darger (1908-1984) som boede og havde værksted på Englystvej i Frederikssund fra 1946.

 

Haakon Darger lavede i 1960erne to store keramiske vægudsmykninger eller relieffer – i 1966 til ekspeditionslokalet i Sparekassen København Sjælland, siden SDS, Unibank og nu Nordea, og et par år efter til Den Danske Landmandsbank, nu Danske Bank.

 

Relieffet i Nordea blev nedtaget i 2003 da banken byggede om i større stil. Det blev gjort nænsomt, så værket kunne genopsættes et andet sted. Samtidig foretog entreprenørfirmaet Anker Hansen & Co. en fotoopmåling af det lange vægrelief.

 

Relieffet er som nævnt i keramik, så det kan tåle en udendørs placering. Ejerskabet til relieffet er formelt uafklaret, men det er i hvert fald i kommunens varetægt.

 

Frederikssund Kunstforening har forsøgt at finde en ny placering til relieffet, men forgæves. Undertegnede har foreslået at det kunne opsættes uden på eller inden i en idrætshal i Idrætsbyen. En idrætshal har potentielt større lukkede murflader.

 

Men det bliver der måske også tale om ved kystsikringen i havnen og midtbyen i Frederikssund – der er nok grænser for hvor mange andre faciliteter muren kan kombineres med.

 

Man kan se fotos af og læse mere om Haakon Dargers relief i Kunstindeks Frederikssund. Det her viste foto er et udsnit.

 

Morten Ledet, Kunstindeks Frederikssund

Kommentarer(2)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Ser super godt ud. God idé. Tak for idé og engagement.
    Profil af Julie Becher
    Sendt af:Julie Becher
    for 4 år siden
    Dejligt forslag, Morten Ledet. Det ville være en fin anerkendelse af vores kulturarv, en hilsen fra fortiden til fremtiden. Jeg kunne osse sagtens se de blå farver for mig som en del af kystbeskyttelsen. Bedste hilsner, Julie Becher

      Del

      Sendt af

      Profil af Morten LedetAf Morten Ledet den 8. september 2022

      Nuværende status

      foreslået

      Emner

      Andet