Plant træer (en lille mikro skov) på et hjørne af Bløden
Fra "Kom med dine idéer til prøvehandlinger"
Gå til projektet

Vi har brug for flere træer også inde i vores byer. Lad os plante et par hundrede kvadratmeter med en masse hjemmehørende danske arter. Hvis man følger metoden beskrevet på www.2030skov.dk får man en masse træer som vokser hurtigere (og dermed binder mere co2 hurtigere) og en højere biodiversitet.
Lige syd for Lindegårdsskolen i Slangerup er der i april 2022 plantet ca. 300 m2 med udgangspunkt i netop denne metode. Endnu en mikroskov 220 m2 plantes på Campus på gymnasiernes Klimahandledag fredag d. 22. september.
Ved inkludering af f.eks. børn, unge, skoler, Frederikssund Bibliotekerne får man et stort engagement og bred involvering.
En prøvehandling som denne vil kunne inspirerer flere borgere til at være med til at plante flere små mikro/lommeskove i byerne i hele kommunen. Men også inspirerer flere borgere til at plante træer i deres haver efter samme metode og helt med til 16 m2.
Jeg og vi i Frederikssund Grønne Nabofællesskaber https://www.facebook.com/groups/2663900443899042 er klar med viden, erfaring og folk med lyst til at plante træer, gerne i lokale fællesskaber med alle i Frederikssund kommune.
I forbindelse med plantning af denne eller andre mikroskove, kan der evt. etableres offentlige kvashegn.
