Spring til hovedindhold

Musikarrangementer støttet af Frederikssund Festival

Fra "Kom med dine idéer til prøvehandlinger"

Gå til projektet

Som opfølgning på Lars Gyldens indlæg (som i øvrigt er det mest gennemarbejdede og fornuftige), og Hanne Døckers indlæg om sommermarked, vil jeg foreslå at Frederikssund Festival, gør som i Roskilde, hvor Festivalen uddeler overskuddet til andre musikarrangementer i byen - både i Byparken og i Gimle. Frederikssund Festival kunne give deres overskud til musik arrangementer i Bløden/Torvet/havnepladsen, hvilket giver liv i byen og støtter dermed også op om cafeer og restauranter i byen.

Skab arrangementer og støt op om arrangementer - det skaber liv. Det så vi senest med det gode Halloween arrangement, hvor der var flere hundrede/tusinde i midtbyen: Folk kommer gerne når der er et godt arrangement. En legeplads eller nogle af de hæsligheder I har vist på billederne, gør intet godt for byen. Hvis det skal være noget fysisk, kan det være en musikscene eller en skøjtebane til havnepladsen om vinteren.

Hvem gør egentlig noget for at tiltrække flere butikker, som f.eks. elektronikbutikker, som har været stærkt savnet siden Fona lukkede?

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået