Mærkværdighedskabinet
Fra "Slangerup Side by Side"
Gå til projektet

Kunstskabet på Åvej er i anledning af halloween forvandlet til et mærkværdighedskabinet.
Mulighed for et sjældent indblik i de sære og mystiske genstande der er fundet i Slangerup.
For første gang udstilles samlingen, der bla. består af et kæbeben fra en mand, hvis skelet angiveligt blev glemt i forbindelse med den store brand i byen omkring år 1700. Et "diorama" hvor du kan se fotos af ånder og meget mere.
Vi befinder os et sted mellem videnskabens og magiens verden. Samlingen er det der før i tiden hed et raritetskabinet.....altså en samling af sjældne og mærkelige ting der afspejler den verden, det kosmos den er samlet i.
Læg dertil et par gyserhistorier fra Slangerup og omegn, der kan afspilles og lyttes til i mørket......hvis du tør.
Her er ingen jumpscare - det er din oplevelse og din evne til at gå på opdagelse i samlingen, der kan få det til at gyse.
