Input og idéer til "Bynatur og biodiversitet"
Fra "Input og idéer til "Bynatur og biodiversitet""
Gå til projektet
Danmarks Naturfredningsforening
Frederikssund afdeling
Input og idéer til "Bynatur og biodiversitet"
· Pleje af kommunens by-fredning, Jenriks bakke, som både er fredet for sin smukke udsigt til Roskilde fjor og for sin rige flora.
Et lille gedehold er nok. Geder bræger ikke som får, har kort pels og hænger ikke fast i krattet. Det er ikke nødvendigt at rydde skrænten hvis der skal gå geder, det klarer de selv. Hvis man vil give den oprindelige, græsningsafhængige kontinentale botanik optimale forhold, er geder en rigtig god start.
. Der skal udbydes omvisning med fagfolk for naboer og andre interesserede borgere.
· Plejen af Tvebjerg ved Sillebro Å styrkes, så blandt andet planten ”Grenet edderkoppeurt” beskyttes.
· Genetablere plantagen af gamle æbletræer i Frederikssund nord og give borgerne adgang til selvpluk. Det er en dejlig oplevelse at plukke lidt æbler med hjem fra turen langs vor smukke kystskrænt. Æbletræer har en vis levetid og det er på høje tid at få dem genplantet. Æbletræerne er med til at fortælle den gamle kulturhistorie for området.
· Ny og gammel bynatur skal ind i og fremgå af kommunens planlægning, typisk ved at fremgå af lokalplanerne. Ved fremlæggelse af forslag til nye lokalplaner eller ændringer i eksisterende lokalplaner, må kun bynatur, der ønskes bevaret eller etableres, være illustreret i den enkelte lokalplan.
· Forslag til lokalplaner skal indeholde minimum xx% natur.
· I svinget i skoven før Jægerspris er der på skrænter en fin vækst af lyng. Den klippes dog hårdt som grøftekant de nederste 2 meter og resten er ved at gro til i selvsået birk og lupiner. Det kunne med rette pleje blive en smuk hjemmehørende blomsterpragt til indkørslen af Jægerspris.
. I bynaturen skal der tages hensyn til landsbyernes gadekær!
