Helhedsløsning for 6 involverede kommuner
Fra "Se de indsendte idéer"
Gå til projektet
Helhedsløsning for 6 involverede kommuner:
Den eneste rigtige og langtidsholdbare løsning vedr. problemerne i forbindelse med stigende vandstand og de stadig flere fremtidige stormfolder, som eksperter forventer, er at samarbejde om en helhedsløsning for de 6 kommuner som har kyster og byer ud til hhv, Isefjorden og Roskilde Fjord. Og dette samarbejde bør ske med flere involverede parter (se længere nede).
"Tyren må tages ved hornene":
Problemerne er kommet for at blive, og desværre bliver der flere og flere af dem i fremtiden. Derfor bør der igangsættes - hurtigst muligt - en form for sluse, mellem dæmninger bygget ud fra hhv. Rørvig og Hundested. Slusen skal naturligvis være åben ved normale vandstande, men kan lukkes ved varsel om forhøjet vandstand. En sådan etablering vil en gang for alle løse de tilbagevendende store problemer for alle 6 involverede kommuner.
En dyr løsning - måske, MEN...:
Hvad koster problemerne ikke allerede i dag, hvor der anvendes kolossale beløb på kystsikring, beredskab, Stormflodsafværgning, oprydning forsikringsudbetalinger, for ikke at tale om udgifter til administration. Dertil skal lægges omkostningerne for mennesker, dyr, institutioner, museer osv. - listen er lang!
Staten, kommunerne, evt. fonde som Mærsk Fonden, banker, forsikringsselskaber osv. bør forsøges involveres da situationen berører os alle såvel økonomisk som menneskeligt, Samtidig vil projektet kunne vise vej for mange andre problemløsninger af samme art, i ind- og udland!
Om solceller, vindmøller, vandkraftudvinding m.v. kan indgå i løsningen bør indtænkes i projektet,
Lad et sådant projekt være det første af sin art, Og desværre kan det næsten ikke gå for hurtigt. Vi opfordrer Frederikssund Kommune til at tage initiativet overfor kommunerne i Odsherred, Holbæk, Lejre, Roskilde og Halsnæs.
Med venlig hilsen
Gregers og Marianne Cotzand
