Aktivitetstilbud
Fra "Andre ideer"
Gå til projektet
Jeg mener der mangler aktivitetstilbud til unge. Der er masser af foreninger og klubber man kan melde sig ind i, men der mangler tilbud der ikke kun handler om konkurrence og ikke er knyttet 100 % til samme sportsgren/hobby hele tiden. Jeg har selv haft stor succes som ungdomstræner i en årrække i en sportsklub, netop med også at lave alt muligt andet end præcis den sportsgren klubben stod for. Kommunen er igang med at lave store multicentre flere steder og de er oplagte steder for etablering af anderledes tilbud. Da jeg var ungdomstræner i tennis lavede vi også rundbold, basketball, minigolf, høvdingebold, frisbee, bordtennis, bowling, forhindtingsbane......og nogle gange snakkede vi bare og spiste en is. De unge elskede det og der kom også unge som bestemt ikke ville være kommet, hvis det udelukkende havde været hard core tennistræning. Men der skal være en voksen til stede der vil det, en der holder det i live, en der interesserer sig oprigtigt for de unge og en der inddrager de unge i beslutningerne om hvad der skal laves. Jeg tænker de nye idrætscentre er oplagte områder, lige meget hvad der skal laves, frisbee, bowling, hyggesnak.....osv. mvh Lars Brinch
